Så fik jeg (næsten) færdiggjort en elmetræsbue til en af vores venner.
Buen har trukket en del efter strengen – Jeg skød med den sidste år (2010) til Odinstævnet og har siden tilrettet den lidt til dens kommende ejer:
Den er gjort lidt mindre kraftig siden dengang og endte på ca 40-42 pund i trækstyrke, så den bliver lettere at håndtere.
Desuden er håndsektionen raspet lidt ned, så den ligger bedre i hånden – Alt i alt er jeg ret godt tilfreds, faktisk er den lidt lettere at skyde godt med end min bambus-ipé bue.
Da buen nu har skudt en hel del pile, må det forventes at denne “trækken efter strengen” har stabiliseret sig.
Jeg overvejer om buen skal overdrages som den er nu eller om den skal have beklædt håndsektionen med birkebark…
Lige en detalje, så i kan se hvordan strengenockerne ser ud.
Det var alt for denne gang - Jeg vender tilbage med billeder af buen fuldt trukket og af håndsektionen hvis den bliver beklædt med birkebark eller læder, når jeg har gjort buen helt færdig.