Så fik jeg (næsten) færdiggjort en elmetræsbue til en af vores venner.

Her er buen opstrenget


Buen er næsten centerskudt

...og et close-up


Buen har trukket en del efter strengen – Jeg skød med den sidste år (2010) til Odinstævnet og har siden tilrettet den lidt til dens kommende ejer:

Den er gjort lidt mindre kraftig siden dengang og endte på ca 40-42 pund i trækstyrke, så den bliver lettere at håndtere.

Desuden er håndsektionen raspet lidt ned, så den ligger bedre i hånden – Alt i alt er jeg ret godt tilfreds, faktisk er den lidt lettere at skyde godt med end min bambus-ipé bue.

Buen har trukket noget efter strengen

Da buen nu har skudt en hel del pile, må det forventes at denne “trækken efter strengen” har stabiliseret sig.

Jeg overvejer om buen skal overdrages som den er nu eller om den skal have beklædt håndsektionen med birkebark…

Håndsektionen og birkebark

...og set fra siden

 

Lige en detalje, så i kan se hvordan strengenockerne ser ud.

Sådan ser nockerne ud

Det var alt for denne gang - Jeg vender tilbage med billeder af buen fuldt trukket og af håndsektionen hvis den bliver beklædt med birkebark eller læder, når jeg har gjort buen helt færdig.